Baagø Havnekiosk ejes af Marianne, der har stået for driften af den populære kiosk siden, stedet blev bygget i 2010. Marianne har boet på Baagø siden 2001, hvor hun bor sammen med Preben, der har landbrug på øen- udover at drive havnekiosken er Marianne også post, og når kiosken hen over efteråret holder lukket, er hun aktiv med pileflet. Pilen dyrker hun selv, og så holder hun kursus i pileflet i vinterhalvåret.
Marianne gør meget ud af, at Baagø Havnekiosk også skal være et naturligt og socialt samlingspunkt på øen, hvor man udover at købe dagligvarer og kioskvarer også kan mødes til et godt måltid, over en kold øl eller hyggeligt samvær. Henover sommeren arrangeres diverse events og fester, hvor alle er velkomne – eksempelvis havnefesten og Sankthansaften.
Klik her og se alle planlagte begivenheder og kalender.